DRØM: Vi befinder os i en frikirke. der er lavt til loftet og rummet er enkelt udsmykket. Foran mig – bagest i rummet – står en dame i en stram hvid bluse. Der bliver forkyndt et profetisk budskab, og det, damen hører, er så overvældende, at hun falder bagover. Jeg griber hende, så hun ikke slår sig. En mand tager fat i begge hendes ben og slæber hende hen over gulvet. Jeg løfter hendes hoved for at beskytte det. I rummet er der nogle stole – højest 15-18 stykker. Stolene er enkle, lave lænestole. Der er flere stole, end vi er mennesker. En mand begynder at slå hul i flere lag vægge, som dækker den oprindelige rå mur. Murstenene er fulde af ord, som er hugget ind i dem.
UDTYDNING: Damen symboliserer Kristi Brud. Hendes helliggørelse er kun delvis, for den hvide bluse er alt for kropsnær. Og hvad har hun i øvrigt på underkroppen. Bruden – eller kirken – er slet ikke vant til en så ægte og stærk forkyndelse, så hun bliver så overvældet, at hun falder omkuld. Men hun skal skal høre budskabet. Der ingen vej uden om. Så derfor bliver hun lidt brutalt slæbt op foran. Dog med en vis nænsomhed, så hende hovede ikke tager skade. Den originale mur, som nu er synlig, viser kernen i Kristi budskab. Nemlig det oprindelige, som har styrken i sig til at rense bruden og opbygge kirken på den måde, som Jesus vil.