Kirken - et overiset fyrtårn

Kirken i Danmark kan sammenlignes med et fyrtårn, som er blevet kraftigt overiset. Verdens kæmpebølger er skyllet ind over vores lunkne kirke, og vi har ikke været varme nok til at holde lanternen isfri, så at lyset kunne skinne klart ud over folkehavet. Mennesker i havsnød har ikke noget at orientere sig efter og driver hjælpeløse rundt, fordi vores lys er kapslet inde bag tyk is. Så svagt og diffust er det, at vi ikke evner at vise havets nødstedte vej til en sikker havn.

Herre tilgiv os lunkenheden, som har gjort, at vi er blevet overiset. Virk i os, at vi må være varme, så at isen smelter, og dit lys må skinne klart gennem os!

Søg højere op - en drøm

I drømmen befandt jeg mig sammen med mange andre i lavlandet. Pludselig så jeg, at en tsunami strømmede ind over de store bjerge i horisonten. Jeg var lamslået. Dette var aldrig sket før. At Nådens Bjerge ikke kunne holde Dommens Vande tilbage havde indtil denne dag været utænkeligt. Men nu skete det! Snart blev jeg klar i hovedet og greb fat i den, som stod nærmest, og råbte, at vi var nødt til at flygte højere op i terrænet, for ikke at drukne. Mens vi bevægede opad, befandt vi os pludselig på en bro, som overnaturligt flød i luften. Så smal var den, at vi måtte gå på én række. Jeg førte an.
     Efter en tid ankom vi i sikkerhed for flodbølgen højt oppe i terrænet bag et stort hegn. Folk, som ikke havde vandret på broen, forsøgte desperat at komme ind til os. Selv om de tryglede og bad vagterne, mødte de kun en hård og nådesløs afvisning. De måtte blive udenfor hegnet. Det var for sent!

Udsigt fra bymuren

Vægteren stod på sin post på bymuren og så ned på Kristenby. Folkene i byen var veltilfredse og selvtilfredse og travlt optaget af dagliglivets forskellige gøremål. Oppe under himlen på den høje mur var vagtmanden godt klar over, at Kristenbys indbyggere levede på en måde, som var langt under den standard, som landets kongelige love foreskrev.
     Vægteren vendte sig om. I horisonten så han Kongens mægtige armé, som var på vej mod Kristenby. Hæren var sendt mod byen på grund af kristenitternes amoralske livsstil. Vægteren råbte højt Eze 33:7 for at advare byens borgere om, at hvis de forblev i deres frafaldne tilstand, ville de møde en uovervindelig fjendehær, men hvis de omvendte sig, ville Kongen komme som deres ven – ikke deres fjende.