Forslag til emner som bør opprioriteres:
Nedenfor gives der eksempler på forskellige tiltag, som er nødvendige at implementere, hvis evangeliet skal blive et fuldt evangelium. Emner, som er fremhævet med fed skrift, vil blive mere mere udførligt belyst andetsteds på ekklesia.dk.  

  • Frelsen – en proces
    Hvis vi vil behage Gud, må vi tilbage til det fulde evangelium. Heri findes jo den kraft, som frelser. Rom 1:16. Når vi beskærer det i forsøget på at behage mennesker, underkender vi Jesus og det evangelium, han har givet os. Som hans medarbejdere skal vi lade ham bygge sin Kirke – ikke vores!
         For eksempel bør der være et langt stærkere fokus på at prædike omvendelse fra synd, Mar 1:15; Heb 6:1; Act 26:18, så at vores tro frembringer de gerninger, som en ægte omvendelse kræver. Act 26:20; Jam 2:26. 
         Det er også meget vigtigt at lære folk, at frelsen er en process – eller en vej vi bevæger os ad. Mat 7:13; Jhn 14:6. Paulus bekender sig jo også som tilhørende Vejen. Act 24:14. Bibelen bruger ikke kun ordet “frelse” i datid – men også i nutid, når det siges, at vi frelses ved, at vi i lydighed og med dyb ærefrygt skal arbejde på vores sjæles frelse. Php 2:12. Og vi lærer også, at vi frelses ved, at holde fast ved ordet, for ellers nytter det ikke, at vi er kommet tro. 1Co 15:2. Denne frelse, som finder sted ved Åndens helligelse 2Th 2:13; Jam 1:21 omfatter ikke kun vores ånd og sjæl men kulminerer i herliggørelsen, hvor også vores  legeme frelses (forløses). Rom 8:23; Php 3:21. Vi  er blevet frelst datidog lige nu frelses vi, men bibelen taler også meget om, at vi engang vil blive frelst. Heb 9:28, Rom 13:11,  1Pe 1:9, 1Pe 1:5, Php 2:12, Mar 16:16, Php 3:20. Hvis vi da ellers ikke falder fra – men sejrer og når frem til opstandelsen fra de døde! Mat 24:10; Rev 2:7; Php 3:11.
         Frelsen er nemlig ikke automatisk sikret, bare fordi et menneske på et tidpunkt i sit liv – en enkelt gang har har bekendt Jesus som sin herre. De, som
     forgøgler folk, at dette er tilstrækkeligt, repræsenterer et andet evangelium og giver på denne måde indirekte de kristne et frikort til at synde i stedet for at tage et radikalt opgør med synden i deres liv.
         Det er ikke sært, at disse forkyndere, som i deres uforstand hindrer folk i at nå målet, er under Guds forbandelse!

  • Lydighed
    Lydighed mod Jesus (Ordet) er også en afgørende del af frelsen. Her vil mange nok gøre indsigelse og stille spørgsmålet: “Jamen, frelses vi ikke gennem troen alene – uden gerninger?” Jo! Når det drejer sig om om den del af frelsen, som udgør retfærdiggørelsen er det helt korrekt.     Eph 2:8,9; Rom 3:4: Tit 3:4. Men før vi når frem til frelsens fuldendelse, som består i herliggørelsen, har vores gerninger en stor betydning      ….troslydighed. Rom 1:5...          lllllllllllllllllllllllllll ………og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, Heb 5:9   ……    Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid. Jhn 2:17    ……..        Rom 6:22, 23 Nu, da I er løst fra syndens lænker og er kommet ind i et lydighedsforhold til Gud, fører det til et liv, som Gud kan acceptere, og det ender med evigt liv.    …den der gør synden… 
  • Hellighed
    En meget vigtig del af frelsen er helliggørelsen…. underkender helliggørelsens vej Heb 12:14 og   …   I øvrigt… hellighed burde også have en langt større opmærksomhed hellighed, som er en nødvendighed, hvis vi skal se Herren Heb 12:14 og gribe det evige liv. Rom 6:22.
  • Dom
    Selv om “evig dom” ifølge Hebræerbrevet er en af kristendommens  begyndelsesgrunde, tales der i menighederne meget lidt om dette emne.  …….2Co 5:10 Kristi domstol… Heb 6:1 2Pe 3:7.   ….. hvis den Jesus. der prædikes om er en anden Jesus, 2Co 11:3,4. …………….      Han elskede os og at Han, som det blide offerlam godvilligt dør for os og tilgiver os vores synder.
         Men sandheden om Jesus er også, at Han ikke kun er Frelseren.  Han er også den frygtindgydende Dommer, som (snart?!) møder menneskeheden som Krigerkongen, der eksekverer Guds straf over folkeslagene.
  • Gudsfrygt
    Bevidsthen om dom er også med til at fremme gudsfrygten…….. ærefrygtindgydende … i stand til at udslette hele byer – ja, endda hele verden. 2Pe 2:5,6,  Kora     … fremmer lydighed… ………………..Luk 12:5 Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte. Heb 12:29,29 frygte Ham, for Han fortærende ild……
  • Sejr over synd
    Den, der sejrer… Rom 8:13
  • Kirketugt
    Gennem kirketugtens kærlige formaning, bør der også sættes grænser for folks adfærd. Mat 15:15-18.   …   Heb 12:5-11 Lederne på vegne af Herren opdrager ….. Mat 18:15-18 Kirketugt
    … Joh 15:1-8 i årevis ikke har båret nogen frugt, fordi vedkommende simpelthen ikke er født på ny
  • Det rette lederskab
    …….kirken er en dødssyg patient, og det, der er brug for, er ikke feel-good-forkyndere, der optræder som hospitalsklovne, men prædikanter der som dygtige læger er i stand til at stille den rigtige diagnose og anvise den rette behandling.

 forbandet fordi de stjæler frelsen …