Nedenfor bringes forskellige syner og drømme, som jeg har haft. Om det er relevant for dig, ved jeg ikke. Gud gennem disse “inspirationer” peget på ting, som bør ændres i mit liv – og også i kirkens. Forhold som hindrer, at Herrens vilje kan ske. Det har inspireret mig til at lave denne webside.
Nederst er ældst. “På bymuren” er vigtigst.
Mellem to kæmpebjerge lå byen dybt nede i en mørk dal. På et bestemt tidspunkt, lige før solen gik ned, var det muligt at se et fantastisk syn på det ene bjerg: Højt oppe under himmelen fandtes en fantastisk by, som var hugget ind i klippen. Det virkede som om, at de, der boede der, var nødt til at komme flyvende dertil, for byen var vertikal. Når solen stod lavt (var ved at gå ned) skinnede dens gyldne lys på byen, og da var det muligt at få et glimt af dens overnaturlige og himmelske skønhed.
Men dette krævede, at man møjsommeligt klatrede op på det andet bjerg – overfor. Deroppe var en klippehule, og der befandt jeg mig. Hulen var beskidt, og den lugtede også af gammel urin. Pludselig tabte jeg mine nøgler. De lå stærkt sølv-skinnende langt nede ad den næsten lodrette bjergside – i en klippespalte. Jeg skulle bruge nøglerne nede i byen og var meget ked af at skulle betale en låsesmed rigtig mange penge for at få låst op. Det her var ikke godt. Så vågnede jeg, og takkede straks Gud for, at det “kun” var en drøm!
Ekstraher følgende::::::::: Kære Gud! Virk i mig, at jeg må få lyst til at komme ofte og dagligt til grotten og løfte mit blik til den Himmelske Stad, så at jeg nede i byen kan aflægge vidnesbyrd om dens storhed, og det håb synet fremkalder.
Kære Gud! Hjælp mig med at holde klippehulen ren. Jeg vil ikke “pisse i min egen rede”. Jeg vil ikke begære ondt i det hele taget – dog især m.h.t. damer. Jeg vil gøre stedet fint og rent. Jeg vil se hen til Himmel-Staden og på Kongen, som bebor den.
Kære Gud! Bring mig nøglerne, med hvilke jeg kan bind og løse! Jeg ser de tabte nøgler og ønsker brændende igen at få dem i hænde. Udvirk i mig et liv, at jeg må leve fuldt overgivet til dig – i lydighed, så jeg kan kvalificere mig til at være din betroede tjener! Selv evner jeg nok ikke at bringe nøglerne tilbage. Men, min Gud! For dig er intet umuligt. Jeg tilbeder dig, Kong Jesus! Send din engel!
(Nøgler: Vi bruger fysiske nøgler til at få adgang til vores ejendom ved at tage disse nøgler i vores hænder og sætte dem ind i en lås. Men åndelige nøgler bruges primært gennem munden. Nøgler drejes, og dørene låses op, mens vi afgiver erklæringer og profetiske dekreter. Når vores ord og bønner er i overensstemmelse med Guds ord, frigiver de kraft. …. Given the critical significance of keys, losing a key in a dream could be telling you to stop and reassess some aspect of your life. Your intuition might tell you that you are neglecting something important).
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leios. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Kort tid efter, at jeg havde skrevet en artikel om Vækkelsen på Hebriderne, sad jeg en dag i min sofa og overvejede, hvordan jeg personligt kunne blive en del af en vækkelse fra Gud. Pludselig kom en solsort flyvende og forsøgte at sætte sig på en sprosse på min terrassedør, men på grund af glasset kunne den ikke lande og få fodfæste og fløj straks bort igen. Med det samme var det som om, Helligånden spurgte mig, om der var tilstrækkelig plads i mit liv, til at han kunne lande og udvirke en vækkelse.
En times tid senere, da jeg var ude at gå en tur, var der igen
en solsort. Måske var det den same. Nu sad den midt på fortovet, hvor jeg skulle gå, og selv om jeg kom
nærmere, lod den sig ikke skræmme. Faktisk kunne jeg gå helt hen til fuglen, uden at den blev bange. Jeg tænkte, at den nok
måtte være syg. Så lagde solsorten hovedet på skrå og så op på mig ene sit øje, som ville den spørge: “Nåh, hvad bliver det til med at give Helligånden mere plads i dit liv?” Derefter hoppede fuglen kækt ind i hækken og forsvandt. Den havde åbenbart ikke været syg.
På denne lidt finurlige, ja nærmest legesyge måde, fornemmede jeg, at Ånden talte til mig og pegede på, at grunden til, at han ikke kunne “lande” hos mig var, at mit ego var alt for stort og fyldte for meget, så at der ikke var plads til Ham. Jeg var mere optaget af at gøre min vilje end at gøre Kristi vilje.
Herre Jesus Kristus! Hjælp os med at gøre din vilje
vores blik mod ham, som er lys – Solopgangen fra det Høje – og vi synger med høj og klar røst om hans storhed – for hele verden. Luk 1:78. Jhn 8:12. 1Th 5:5. 1Ch 16:34.
Vi befinder os i et rum, som er lavloftet og enkelt udsmykket. Det er en frikirke. Jeg står bagest i rummet, og foran mig står en dame i en stram, hvid bluse. Hvad hun bærer på underkroppen, ser jeg ikke. Der bliver forkyndt et stærkt og profetisk budskab. Der er ikke en prædikant i rummet. Det er som om, ordene kommer ud af væggene. Prædikenen er så overvældende, at kvinden falder bagover. Jeg griber hende, så hun ikke slår sig. En mand tager fat i begge hendes ben og slæber hende resolut hen over gulvet. Jeg løfter hendes hoved for at beskytte det. Nu er vi kommet op foran. I rummet er der nogle lænestole – højest 12-15 stykker. Der er flere stole, end vi er mennesker. En mand begynder at slå hul i flere lag vægge, som dækker den oprindelige rå mur. Murstenene er fulde af ord, som er ridset eller hugget ind i dem. Kvinden forvandles nu til en mand!
Damen symboliserer Kristi Brud. Hendes helliggørelse er kun delvis, for hun er kun hvid på overkroppen, mens den nederste del af kjolen, som skulle dække benene, mangler. Så godt nok er hjertet helliget Kristus, men hun vandrer ikke i hellighed. Bruden (kirken) er slet ikke vant til en så ægte og stærk forkyndelse, så hun overvældes og falder omkuld. Men hun skal høre budskabet. Der er ingen vej uden om, så derfor bliver hun lidt brutalt slæbt op foran. Dog også med en vis nænsomhed, så hendes hoved ikke tager skade. Den oprindelige mur, som nu er gjort synlig, blotlægger det oprindelige budskab, som Kristus gav kirken – nemlig det, som har styrken til at rense bruden og sætte hende fri til at leve Helligåndens liv. De lidt magelige stole, som er rigtig gode at sidde i, understreger det nødvendige i at vente på Guds instruktion, så vi ikke løber foran ham og bygger vores variant af kirken, men i stedet lader Kristus bygge sin version. Vi sidder og lytter til ham, og når han taler, rejser vi os og udfører hans befaling. Det, at damen forvandles til en mand, betyder, at det bløde og feminine aspekt, som kendetegner danske menigheder, må suppleres og afbalanceres med den maskuline dimension. Som kirke er vi jo i en mægtig krig mellem lys og mørke, og denne kamp kan kun vindes, hvis mænd indtager den position, som Gud har givet dem og fører an og leder i kampen.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leios. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Mange ukrainere flygtede, da Rusland invaderede landet og begyndte at bombardere byerne. Ivan boede i byen Kharkiv, som ved krigens begyndelse var hårdest ramt. Han boede på fjerde sal og var invalid. Han kunne ikke selv gå, og skulle han ned fra lejligheden, måtte han leje et team, som så kom og bar ham og hans kørestol op og ned. En sådan manøvre kostede ham stort set halvdelen af hans socialhjælp, så i realiteten var han fange på fjerde sal.
Da jeg mødte Ivan var han via Polen kommet til Billund Lufthavn sammen med ca. 10 andre flygtninge, og nu var det mit job at køre dem til Center Sandholm i Nordsjælland. Allerede i ankomsthallen bemærkede jeg, at der var en meget dårlig lugt omkring gruppen, men jeg tænkte, at de nok bare trængte til et bad efter i længere tid at have været på flugt. Da vi kom ind i bussen blev lugten meget værre. Det lugtede af råddent kød, og damerne åbnede deres parfumeflasker og duppede sig under næsen med fingeren.
Nu gik fik jeg fortalt, at det som stank så forfærdeligt var Ivans fod. Under flugten var han faldet ud af kørestolen og havde såret sin fod. Han havde ikke kunnet få foden behandlet i Ukraine og heller ikke i Polen, så nu var der gået koldbrand i den og selv om benet var bundet ind i plastic, trængte den grimme lugt igennem.
På en parkeringsplads i Nyborg gjorde bussen ophold, så folk kunne komme på toilettet, og i øvrigt havde en hjælpeorganisation doneret McDonald’s-mad. Jeg fik Ivan ud af bussen med liften, og nu skulle hans kone skubbe ham over pladsen til restauranten. Ivan var blevet temmelig fed af at sidde i kørestol, og lige så stor og tyk, som han var – lige så lille og tynd var hans kone. I øvrigt stak hendes hånd vinkelret ud fra armen, så hun havde kun én hånd til at skubbe kørestolen med. Stolen var tillige gammel og manglede dæktryk, hvilket ikke gjorde jobbet lettere for hende. Faktisk var det et ynkeligt syn at se den unge kvinde forsøge at skubbe sin mand i kørestolen. Så vi hjalp hende.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leios. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Jeg står oppe på en bymur og ser en mægtig og frygtindgydende fjende nærme sig i det fjerne. Når jeg vender blikket og betragter menneskene nede i byen, kan jeg se, at de slet ikke er klar over, at denne vældige trussel nærmer sig. I stedet lever folkene intetanende i deres egen verden med alle deres gøremål. For dem er der fred og ingen fare.
Jeg må advare menneskene nede i byen, så de kan forberede sig på at møde overmagten.
Hæren, som i det fjerne kommer imod byen, anføres af Jesus og han kommer med sine hellige for at udføre dommen. Kongen er selvfølgelig ikke modstander af dem, som elsker ham og er rene og med længsel venter på, at han komme, for de er jo hans venner. Men han er en fjende af al synd og lunkenhed, så hvis ikke folkene i byen renser sig fra deres urenhed, men er ét med synden, så kommer han dem i møde som en fjende.
Byen er et billede på kirken, og menneskene i Kirkeby må advares, så de kan nå at omvende sig, inden dommeren kommer. Situationen i Kirkeby er nemlig stærkt problematisk, for borgerne har kun lært den ene side af sandheden……………
(Dette billede fæstnede sig stærkt i min bevidsthed, efter at jeg i kirken, hvor jeg kom på daværende tidspunkt, havde udfyldt en “nådegavetest”. Det er en slags prøve, som skal fastslå, hvilke anlæg et menighedsmedlem har, så det få anvist et arbejde i et af kirkens (mange!) programmer. Efterfølgende, da evalueringen skulle finde sted med en leder, spurgte jeg forsigtigt – med visionen in mente – om det ikke var en god idé at advare kirkegængerne om, at de en dag ville blive dømt for den måde de levede på. Sagen var nemlig den at der i kirken var en stor mangel på hellighed – især blandt de nyankomne – og stedets forkyndelse opfordrede heller ikke til at leve helligt. Lederen, som også var stedets præst, sagde prompte, at at når de nu havde haft et sådan besvær med at samle disse mennesker, ville de ikke jage dem bort ved at påtale deres synder. Svaret overrumplede mig og lidt groggy sagde jeg “nåja, okay”, og så hævede vi mødet.
I det næste halve år hørte jeg aldrig en eneste prædiken mod synd. Og så sev jeg ud af kirken – lidt skuffet).
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leios. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
I drømmen stod jeg et lille stykke oppe ad bjerget, hvor jeg kunne se ud over lavlandet mod de store bjerge i horisonten. Men hvad var nu det? Pludselig skyllede en flodbølge ind over bjergene, og truede menneskene i lavlandet med drukning. Dette var aldrig sket før. Bjergene havde altid hindret vandet i at trænge ind, men nu skete det! Hvis ikke folkene hurtigt flygtede op på bjerget, ville de være fortabt. Folk i lavlandet forstod ikke, hvad der var ved at ske, så Jeg måtte råbe til dem, så de kunne blive advaret om oversvømmelsen. Nogle hørte mit råb.
Så skiftede scenen, og nu gik jeg forrest i én række af mennesker på en smal bro højt oppe i luften. Det var som om broen svævede. Den var ikke ophængt i noget, og tilsyneladende var der heller ikke noget, som understøttede den. Til sidst nåede vi over broen og fik fast klippegrund under fødderne. Vi var kommet ind bag en indhegning, som strakte sig hele vejen rundt om den bjergtop, vi var ankommet til.
Vandet nede i lavlandet blev ved med at stige, og folk flygtede op ad bjerget. Da de ankom til hegnet, var de grebet af stor frygt og tiggede og bad om at måtte komme ind. Nogle forsøgte at flå i hegnet for at tvinge sig vej, men de blev straks beskudt af vagter med strømpistoler, som holdt dem borte. Kun de, som var gået over broen, kom ind. Alle andre måtte blive udenfor! Det var for sent!
På Noas tid var Gud bedrøvet over at se, hvor onde menneske var blevet og besluttede sig for at udslette dem. Gen 6:5-7. Sådan vil det være igen i de den sidste tid, hvor Jesus kommer tilbage. Som dengang var folk ligeglade med Gud og optaget af dagliglivet….. Luk 17:26-27.
som ikke er lydige mod Gud….. For at anvise de nye i troen den hellige vej som fører til Zion – den himmelske by….
vredens vande ind over nådens bjerge
Guds vrede kommer over de ulydige. Eph 5:6.
fastsat en dag, hvor Gud vil dømme verden ved Jesus Kristus. Act 17:31.
… være årvågne og på vagt, så vi er parate til at møde Jesus, når han kommer igen. Mat 24:42.
I byen Cleveland, som ligger i ved Eriesøen i USA, sker det nogle gange om vinteren, at et fyrtårn ved havnen bliver kraftigt overiset. Igen og igen slår søerne ind over bygningen, og den kolde luft gør, at der efterhånden dannes en tyk isskorpe omkring tårnet. Det kommer til at ligne noget fra en eventyrfilm, og fyrets lys bliver efterhånden så svagt, at søens folk ikke kan bruge det til at navigere efter. Hvis da lyset overhovedet er synligt.
Billedet beskriver meget godt mange danske kirkesamfunds generelle situation: Vi har ikke fulgt Herrens befaling om at skille os ud fra verden og ikke røre noget urent. 2Co 6:17-18. I stedet har vi ukritisk ladet “verdens søer” slå ind over os, så vi har mistet evnen til at lyse klart for folkehavets nødstedte. Mat 5:16. Saltet, som vi skulle have været – det salt som ville være i stand til at bortsmelte isen, som har lejret sig over vores lunkne hjerte – det har mistet sin kraft, fordi det er blevet fortyndet af verdslighed. Mat 5:13. Gennem vores venskab med verden er vi blevet fjender af Gud. Jam 4:4. I stedet for at ligne Jesus, ligner vi verden. 2Co 3:18. Vores lys er blevet svagt og diffust og vi er i praksis uden Guds kraft.
Herre! Vi erkender, at vi har været alt for meget under indflydelse af denne verdens ånd og for lidt under påvirkning af din Ånd, og at dette har gjort os lunkne og dermed hindret dit guddommelige lys i at skinne klart igennem os. Psa 18:28. Tilgiv os! Vi vender os om fra al verdslighed og søger dig af hele hjertet. Vi beder om, at du bringer os ind i din hellige ild, hvor vi skifter fra at være lunkne kristne til at blive brændende i ånden. Rev 3:15-16. Rom 12:11. Vi ønsker at stråle som himmellys i denne verden – ud over folkehavet, så de nødstedte må bringes sikkert i land – og sætte fødderne på den faste klippe. Php 2:15. Psa 40:2.